Forord:

Konflikter er uundgåelige. Mennesker ser forskelligt på hændelser, begivenheder og handlinger. Menneskerkommer til at fejltolke hinandens intentioner og endelig kan mennesker have forskellig viden, dergør at man bliver uenige. Sådan har børn og unge det også. Hvis vi håndterer konflikter rigtigt, så kan konflikter blive udviklende for alle.

Konflikter i skoleregi bør ikke løses ved at afvikle en ”retssag” med partshøringer og ydmygelser. Det er der ingen konstruktiv læring i. Vi tror på dialogen som det vigtigste redskab – og så tror vi på oprigtigt mente undskyldninger, tilgivelse, omsorg og gensidig forståelse af hinandens intentioner sikrer et trygt skolemiljø.

På Husum Skole vil der være situationer, hvor elever har handlet forkert. Skreget eller råbt ukvemsord, blevet aggressive, e.l. Her er det vigtige for os, at vi sikre os, at det enkelte barn ændrer adfærd, så alle atter kan være trygge ved at være sammen.

Det er sjældent at et barns handling medfører straf, men nogle gange vil konsekvensen blive oplevet som straf – fx hvis et barn sendes hjem resten af dagen, fordi han eller hun er for stresset op til at få noget konstruktivt ud af resten af dagen.

Bortvisning benyttes kun i alleryderste tilfælde, hvis det vurderes, at der ikke er nogen pædagogisk vej til løsning af en voldsom konflikt og det vil typisk ramme elever i de ældste klasser, som kan forventes at ”vide bedre” eller have andre strategier end ved bevidst at slå, hænge kammerater ud på internettet e.l.

1. Det forebyggende

Det er vigtigt, at alle klasser afvikler ugentlige klassemøder. På møderne lærer børnene, hvordan de kan være i dialog med hinanden. På disse møder tages der temaer/emner op til drøftelse i børnegruppen og der laves forskellige små trivselslege. Temaer kunne være ”at sige pyt”, ”den gode trøst”, ”den gode kammerat”, ”piger og drenge”. Læreren er alene tovholder og ordstyrer ved disse møder. Eleverne lærer, hvordan man forklarer følelser og hvordan man kan undgå, at en konflikt bliver til mobning eller voldelig.

Når klassen skal lære at holde møderne tager det lidt længere tid – ca. 40 minutter ad gangen, men når først metoden og det tilhørende sprog er indlært og trænet, så varer et møde typisk ca. 20 minutter.

Legepatrulje i det lange frikvarter mandage til torsdage sikrer, at alle børn har et sted at gå hen. Der er gang i mange forskellige lege og man må altid være med. Ofte vil skolepædagogerne i indskolingen lære børnene lege, som de kan tage med sig ud i skolegården.

I de ældre klasser sikres der undervisning i almen dannelse og altså også digital dannelse som en helt almindelig del af hverdagens undervisning. Det drøftes også på klassemøder, hvad der er god netetik og hvilke gensidige forventninger man kan have til hinanden – også på sociale medier.

Skolen tilbyder forskellige kursusforløb for enkelte elever eller grupper af elever, der oplever vanskeligheder i det sociale samspil. Det kan være sanseintegrationstræning, mindfulness e.l.

2. Når der er en konflikt mellem elever, som de ikke selv kan løse

Afhængig af konfliktens karakter inddrages forskellige voksne til at hjælpe børnene med at ”komme videre” ud af en konflikt. I de mindre klasser vil det typisk være klassepædagogen, der tager en samtale med de elever, der er i konflikt med hinanden. Er det en konflikt mellem elever fra flere klasser eller klassetrin inddrages evt. inklusionspædagog eller ledelse.

Nogle konflikter taler børnene sig fint ud af – med lidt hjælp fra den voksne, andre konflikter kalder på mægling mellem parterne. Her vil der ofte blive lavet aftaler for fremtiden (næste frikvarter e.l.)

Vi opfordrer altid forældre i klasserne til at lave aftaler om at tale med hinanden, hvis ens barn kommer hjem og er ked af noget en kammerat har sagt eller gjort.

3. Forældresamarbejde

Forældre/skole samarbejdet er vigtigt, men endnu vigtigere er det gode samarbejde forældre iblandt. Hvis en konflikt har været meget voldsom for børnene, kontaktes forældrene enten pr telefon eller via forældreintra, så forældre kan være forberedte på at hjælpe deres barn igennem den krise, som det har medført at være uvenner med en anden. Hvis en elev ikke oplever at blive hørt, er det vigtigt, at forælderen kontakter skolen igen. Så skal vi nok følge op. Men samtidig er det at anbefale, at man som forælder hurtigt hjælper sit barn videre ved at kontakte det andet barns forældre, så man – børn og voksne – kan sætte sig sammen.

4. Samtalen

Samtalen mellem to eller flere elever tager udgangspunkt i at udfolde hinandens perspektiver. Hvad mener den ene er sket og hvad mener den anden, der er sket. Hvilken handling satte gang i en kæde af reaktioner, der gjorde at de to fx var kommet op at slås? Igennem denne analyse, hjælpes børnene til at se egen andel i en konflikt – for det er næsten aldrig alene den enes ansvar, at en konflikt er optrappet.

5. Diamantforløb

Er et tilbud Området kan give til børn der er særligt udfordret af vrede og som har svært ved at håndtere vrede. Det kan gives som samtaleforløb for grupper af børn eller som klasseindsats.

6. Særlige klasseforløb

Hvis skolen vurderer, at der er en klassedynamik, som kalder på helt særlige, udefrakommende kræfter, er der support at hente både i Området og ved kompetencecentre. Det kan fx være Frejaskolen eller Hafniaskolen/Familieskolerne

7. Sparring til klassens lærere

Klassens lærere og pædagoger tilbydes samtaler med skolens psykologer, inklusionsteamet, vejledere eller ledelse, hvor de får ideer til, hvordan de kan arbejde pædagogisk med udfordringer i klassen, med problemadfærd omkring enkelte elever eller med konflikthåndtering.

AJ/2018