Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kontaktforældrene er bindeled

Kontaktforældre er bindeled mellem skolebestyrelse og forældre - og - mellem forældre og skolebestyrelse

Kontaktforældrene er en vigtig del af skolens og skolebestyrelsens forældresamarbejde. I skolebestyrelsen er der 7 forældrevalgte. For at løse opgaven bedst muligt, er det vigtigt med en god dialog med skolens øvrige forældre.

Her spiller kontaktforældre en vigtig rolle som bindeled imellem det, der sker iblandt klassernes forældre og skolebestyrelsen. Kontaktforældrene bliver inddraget i arbejdet i skolebestyrelsen ved på årlige møder, at drøfte aktuelle problemstillinger og løsninger. Kontaktforældremøder kan også have kartakter af inspirations – og temamøder om skolens liv mere generelt.

Som kontaktforælder har du mulighed for at:

  • Skabe de bedst mulige relationer mellem forældre, lærere og elever
  • Give eleverne den bedst mulige skolegang med oplevelser og livskvalitet
  • Engagere dig i dit barns skolegang og få indsigt, medansvar og indflydelse på klassens liv.

Kontaktforældre spiller også en vigtig rolle i at understøtte børnenes trivsel uden for skolens vægge. Vi ved, at når børn har gode fællesskaber uden for skolen, så medbringer børnene de gode relationer i arbejdet i skolen. Vi ved også at et godt samarbejde indbyrdes i forældregruppen styrker elevernes udbytte af skoledagene.

Hver klasse vælger 2-4 kontaktforældre på sidste fælles forældremøde. Valget er gældende hele det efterfølgende skoleår.

Kontaktforældrenes opgaver:

  • Deltager på kontaktforældremøder med bestyrelsen 2 gange årligt
  • Holder 2 årlige møder med klassens kontaktlærer med det formål at
    • Lave legegrupper og principper for disse (indskolingen)
    • beslutte antallet af fælles arrangementer med lærerdeltagelse
    • lave dagsordener til fælles forældremøder
  • Sikrer at der nedsættes en trivselsforældregruppe i hver klasse,

Alle forældre har medansvar for, at der hersker et godt samarbejde imellem alle voksne tilknyttet en klasse. Har den enkelte forælder spørgsmål eller usikkerheder rettes disse direkte til klassens lærere eller evt. skolens ledelse. Det er hverken en trivsels – eller kontaktforældreopgave at løse individuelle problemer i klassen, men alene understøtte det fælles bedste.

 Trivselsforældres opgaver:

Har til formål at:

  • At tage initiativer til fremme af klassens trivsel uden for skolen
  • Arrangere klassearrangementer med lærerdeltagelse
  • Arrangere klassetrivselsarrangementer uden lærerdeltagelse
  • At tage kontakt til nye forældre og byde dem velkommen i fællesskabet omkring klassen

Aktiviteter som en trivselsgruppe af forældre kan lade sig inspirere af

 

Hvilke aktiviteter kunne man vælge i legegrupperne i indskolingen?

  • Spille spil (brætspil, sport e.l.)
  • Tage på tur på en legeplads
  • Tage på tur til skoven
  • Tage på tur til en god legeplads
  • Bage eller lave mad sammen
  • Bare lege

Hvilke temaer kunne man vælge på et forældremøde?

  • Forventninger til hinanden
  • Komme hjem tider
  • Rusmidler og før-fester
  • Opdragelse
  • Madpakker og kost
  • Pubertet
  • Etik, moral og dannelse
  • Lektielæsning
  • Medievaner
  • Fødselsdage og fester

Hvilke arrangementer kunne være relevante for de lidt ældre elever?

  • Arrangere klassefest elever og voksne sammen
  • Museumstur – det er gratis på mange museer
  • Pigeaften/drengeaftener med mødre/fædre
  1. Lave mad og spise sammen
  2. Tale om forskellige emner – kærlighed, pubertet, opdragelse
  3. Filmaften og snak om filmen
  4. Makeup og mode – tøjbyt og modeopvisning
  5. Overnatning på fælleden (Fx på Amager – det er gratis)
  6. Filmaften, fisketur e.l.
  7. Spilleaften (backgammon, poker e.l.)

Kontakt – og trivselsforældre på Husum Skole

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2016