Husum Skole og KKFO´s handlingsplan i tilfælde af mobning og lignende
- en lokal strategi og en gennemgang af det forebyggende og indgribende arbejde

Denne handlingsplan beskriver Husum Skoles tilgang til, forståelse af og arbejde med alle elevers trivsel samt håndtering af mobning eller lignende.
Handlingsplanen udspringer af vores værdigrundlag – og dermed også af vores børne- og menneskesyn.

Alle elever skal være i trivsel

På Husum Skole og KKFO accepterer vi ikke mobning eller mobbelignende situationer. Følgende handleplan skal give et overblik over, hvordan vi som skole og KKFO griber ind ved mobning, men også en gennemgang af skolens forebyggende strategi mod mobning. Netop forebyggelse er et vigtigt redskab til at sikre eleverne trivsel og læring samt forebygge at situationer udvikler sig til at blive til egentlig mobning.

Begrebsafklaring - konflikter og drillerier er ikke mobning

Alle konflikter og drillerier er ikke mobning – og al mobning er ikke drilleri. Drilleri er ofte tilfældig og spontan, og er ofte en handling, der står alene – i forsøg på at skabe kontakt eller prøve grænser af. Der rykkes ikke ved magtbalancen mellem parterne. En konflikt starter som regel med en uoverensstemmelse, et sammenstød eller en strid mellem to eller flere parter. En konflikt medfører følelser hos alle parter, og der vil typisk være forskellige oplevelser af konflikten. Ved en konflikt er magtforholdet mellem parterne generelt lige.

Konflikter og drillerier kan udvikle sig til at blive generende, når de bevæger sig fra det tilfældige og spontane, til mere målrettede og magtbalancen mellem parterne forskubbes. Generende drillerier kan være en vigtig indikator på begyndende mobning.

Sådan definerer vi mobning

Mobning er i modsætning til drillerier og konflikter et overgreb. På Husum Skole anvender vi definitionen på mobning fra Dansk Center for UndervisningsMiljø (DCUM): ”Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor”. Mobning er med andre ord kendetegnet ved:

At være et gruppefænomen.
Et mønster, der gentager sig, systematisk over tid.
At det kan være aktiv som en synlig forfølgelse.
At det kan være passivt ved tavs udelukkelse.
At det ofte sker på et sted, som ikke kan forlades.
At det også kan finde sted på digitale- og sociale medier.

God trivsel og et sundt fællesskab er et fælles ansvar – men først og fremmest de voksnes ansvar. Forældre, lærere, pædagoger og ledelse skal stille skarpt på, at alle elever har det godt på Husum Skole og KKFO og på, at eleverne inddrages i forhold til det ansvar de kan løfte. Som skole arbejde vi hver dag for at undgå, at mobning eller lignende forekommer. Det gør vi forebyggende.

Sådan forebygger vi mobning

Forebyggelse af mobning er en integreret del af arbejdet med trivsel på alle klassetrin. Forebyggelsesindsatser påbegyndes som det første i KKFO og fortsætter senere i børnehaveklassen og videre op gennem skolen.

Forskning viser, at den mest effektive måde at komme mobning til livs er, når elever sammensættes i gruppearbejde omkring det faglige arbejde. Det fælles faglige arbejde giver mulighed for at lære hinanden at kende, se at nye kompetencer kommer i spil, faste roller brydes op og eleverne har mulighed for at genskabe og skabe relationer på neutral grund. Vi har derfor fokus på gruppedannelse på alle årgange.

Skolens ressourcecenter sørger for i samarbejde med de forskellige årgangsteam, at der lægges en plan for arbejdet med forebyggelse af mobning på alle klassetrin, og at denne plan gennemføres.

Forældres rolle ved forebyggelse af mobning

Forældrenes vigtigste opgave er at arbejde for et godt socialt liv i klassen i form af aldersvarende arrangementer – som legeaftaler, sociale arrangementer for børn såvel som voksne, aftaler om fødselsdage og fester med mere. Det er afgørende, at man hjemme taler skolen, lærerne, læring, fællesskaber og klassekammerater ind i positive vendinger.

Indskolingen

På Husum Skole vil vi gerne tilbyde en god skolestart med en tryg overgang fra børnehave til skole- og KKFO-livet. Vi laver legegrupper til frikvartererne, hvor børnene møder kendte voksne de første måneder. Der er en høj grad af social træning, hvor elever guides igennem konflikter både i skolen og i KKFOen. Også forældrekontakten er tæt og der opfordres til at man arrangerer legegrupper afholder fødselsdage for hele klassen, eller drenge/ pigegruppen, da det fremmer trivslen i klassen. Når eleverne når 4. klassetrin må læreren have øget fokus på trivslen eleverne imellem, da eleverne har opnået større selvstændighed og ønske om valg/fravalg af kammerater. Det er særligt relevant med tiltag som gruppearbejde, som forebyggende indsats. Læreren må fortsat opfordre forældre til, at eleverne mødes til fødselsdage og i mindre grupper hjemme, for at styrke trivslen eleverne imellem. Der inviteres til forældremøde, hvor tiltag drøftes og aftales, herunder hjemmenes indflydelse på trivslen i ord og handling.

Udskolingen

I udskolingen er der en markant forandring i konflikternes karakter. Der kommer ofte en opsplitning i drenge- og pigegrupperne, og konflikter mellem drenge og piger kan blive, hårdere og foregå over længere tid. Med andre ord ”glemmer” de unge ikke en konflikt så hurtigt og samtidig er opretholdelsen af integritet og social status vigtig for eleverne. Det betyder, at der indimellem kan forekomme uhensigtsmæssigheder i grupperne. Der skal derfor tales med eleverne både i skole og hjemme. De unge skal guides igennem ungdomslivet og begreber som fest, alkohol og intimitet bliver emner de unge mennesker skal forholde sig til. Der vil være fokus på at arbejde med egne og andres grænser. Det vil i udskoling fortsat være vigtigt at arrangere ”ryste-sammen” arrangementer med fagligt indhold, gruppearbejde samt opfordre elever og forældre til fælles arrangementer i fritiden, der passer til aldersgruppen.

Mobning og lignende

På alle klassetrin arbejder vi med forståelse og forebyggelse af mobning. Mobning forhindrer et sundt læringsmiljø, hvor vores elever er i trivsel; socialt, personligt og fagligt.

Som skole er vi forpligtiget til at gribe ind før der opstår egentlig mobning. Allerede når det sociale samspil i en gruppe er presset og utrygt skal det håndteres, også selv om det endnu ikke går ud over bestemte elever. I mobbelignende situationer er det nemlig typisk et spørgsmål om tid før en eller flere bliver udsat for decideret mobning.

Begrebet – mobning eller lignende – dækker over meget og vi skal derfor i en afdækning kigge efter, om der er tale om stejle hierarkier og usunde dynamikker i børnegruppen.

Mistanken

Det første der sker er, at nogen får en mistanke om, at der finder mobning sted. For at kunne afhjælpe problemet, skal skolen/KKFO kende til problemet eller mistanken. Det kan ske på flere måder – det vigtige er, at ledelse altid orienteres.

Som lærer, pædagog eller gårdvagt skal man ved mistanke orientere årgangsteamet og årgangens nærmeste leder.
Som forælder orienterer man ved mistanke sit barns lærer og afdelingsleder.
Som elev orienterer man sin lærer og sine forældre.

Årgangsteamet planlægger, hvordan udfordringen skal gribes an. Er eleven også tilmeldt KKFO eller Klub inddrages disse i processen. Skolens ressourcecenter involveres, og vil fungere som sparring og/eller som tovholder på processen.

Afdækningen

Ved henvendelse om mistanke er det første der sker, at situationen afdækkes. De involverede lærere beslutter, hvilke metoder de vil anvende for afdækning af problematikken/problematikkerne og fastlægger på den baggrund en handleplan. De valgte metoder samt handleplanen forelægges afdelingsledelsen og skolens pædagogiske ressourcecenter (PLC/RC), som fungerer som inspiratorer og sparringspartnere i forhold til lærernes indsats.

Den berørtes forældre og klassens øvrige forældre orienteres, og der afholdes eventuelt et indledende klassemøde, hvor der kan indhentes hjælp hos flere af skolens ressourcepersoner (sundhedsplejersken, ressourcecentret, inklusionsvejleder).

Klassens lærere/pædagoger står for selve afdækning og følger udviklingen og samarbejder tæt til afdækning er fyldestgørende og de prioriterer at holde ledelse og forældre orienteret.

Det vigtige ved afdækning er at se sammenhænge og helheder på tværs af afdækningsmetoder. Det betyder, at der skal kigges på gruppen, men også på, om der er elever der viser tegn på, ikke at have det godt. En endelig vurdering foretages altså ved at sammenholde flere former for afdækningsmetoder og på baggrund af en samlet vurdering. En vurdering kan falde ud på to måder:

Vurderes det, at der hverken finder mobning eller mobbelignende situationer sted orienteres forældregruppen i den berørte klasse og der overvejes og besluttes hvorvidt der skal iværksættes eventuelt foranstaltninger målrettede de enkelt-elever eller episoder der gav anledning til mistanken. Forældregruppen kan eventuelt orienteres om, at vurderingen har givet anledning til at arbejde med individuelle indsatser, men ikke ind i det samlede fællesskab.
Vurderes det, at der finder mobning eller lignende sted, udarbejdes der en handlingsplan.

Handlingsplanen

Det er skolens og KKFO´ens opgave at igangsætte og udføre tiltag og indsatser, der ændrer på magtstrukturer og rollefordelingen i klassen. Oftest er det magtstrukturer og rollefordeling i en klasse eller gruppe, der fører til mobning. Derfor er det også afgørende, at mobning ikke betragtes som et individuelt problem hos det enkelte barn, som enten udpeges som ”den der mobber” eller ”den der bliver mobbet” – mobning foregår ifølge nyere forskning i dysfunktionelle grupperinger og er derfor en gruppeudfordring – og derfor skal gruppen, fællesskabet eller klassen have hjælp.

Det er væsentligt, at skolen, KKFO´en og hjemmene samarbejder om at skabe en positiv udvikling, og hjælper eleverne med at løse trivselsudfordringerne, der ligger bag mobningen. Vi laver handlingsplanen ud fra den skabelon der er fra DCUM, hvor refleksioner og indsatser beskrives.

Indsatser afhænger af resultater fra afdækningen. Det kan være alt fra individuelle samtaler, gruppesamtaler over skærpet fokus på gruppedannelse, aktiviteter der målrettet arbejde med hierarkier og sociale strukturer til forældreinddragelse med appel om fælles aktiviteter uden for skolen.

Lærerne og pædagogernes rolle ved mobning eller lignende

Opstår der mobning eller lignende, er det lærernes/pædagogernes og afdelingsledelsens ansvar at informere hinanden, andre væsentlige aktører (fx Klub) og forældrene både hurtigt og præcist om problemets indhold og omfang.

Usunde dynamikker, stejle hierarkier og minimal tolerance er ikke noget man ændrer fra den ene dag til den anden – om end vi ofte kunne ønske det var sådan. Det er derfor vigtigt, at de voksne, som er tættest på og en del af gruppen, er dem som driver processen – oftest vil det være lærerne og pædagogerne.

Lærernes og pædagogernes ansvar er at iværksætte de tiltag, som er vurderet nødvendige og beskrevet i handlingsplanen. Det er også lærernes og pædagogernes ansvar løbende at vurdere og evaluere om der skal justeres på nogle af indsatserne, om der skal sættes nye indsatser i værk, om der er indsatser, der skal stoppe eller om der eventuelt skal indgås samarbejde med eksterne parter. Dette foregår i tæt samarbejde med ledelsen.

Forældrenes rolle ved mobning eller lignende

Forældrene skal informeres om skolens plan med den proces der skal ændre på strukturerne og hierarkierne i gruppen. En proces kan indeholde forældremøder for hele klassen og samtaler med forældre til elever, der føler sig særlig udsatte. Forældrene forventes at deltage i disse møder og at bidrage til overholdelse af eventuelle aftaler, som bliver besluttet på sådanne møder.

Skulle forældrene have behov for yderligere kontakt med skolen, rettes der først omgang henvendelse til klassens lærere/pædagoger, dernæst til afdelingsledelsen og sidst til skolelederen. Det er også muligt at kontakte områdeforvaltningen og områdets skolekonsulent.

Bemærk: Hvis man som forældre ikke oplever, at skolen forebygger og håndterer mobning, har man mulighed for at klage. Det sker ved henvendelse til Den Nationale Klageinstans mod Mobning: https://dcum.dk/forside/den-nationale-klageinstans-mod-mobning.

Skoleledelsens rolle ved mobning lignende

Det overordnede ansvar for såvel forebyggelse af og handling i forhold til mobning, ligger hos skoleledelsen, som via klassens lærere holdes orienteret om planlægning og gennemførelse af

indsatsen. Skoleledelsen træder også til ved forældresamtaler eller samtaler med elever, hvis det er nødvendigt.

Skoleledelsen sørger for, at der på skolens hjemmeside redegøres for skolens procedure i forhold til mobning på samme måde som ledelsen vil orientere skolebestyrelsen ved behov.

Handlingsplan i tilfælde af mobning og lignende