Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi 2023

På Husum Skole er en af grundværdierne respekt. Det er vigtigt for skolen, at alle elever trives og udvikler sig, og vi tror på, at respekten for hinanden som mennesker understøtter et læringsmiljø, hvor børnene er i trivsel.

Skolen har siden skoleåret 2017/18 været UNICEFs rettighedsskole, hvor elever, medarbejdere og forældre inddrages i arbejdet med at udvikle og fastholde trivsel. Derfor arbejder vi fortsat hvert år med rettigheder, klassecharter og trivsel. Skolen har også et rettighedsråd, hvor elever på tværs af skolen mødes, og i samarbejde med elevrådet er med til at sætte fokus på trivslen på skolen (https://www.unicef.dk/rettighedsskoler).

Vi tror på, at mobning bedst forebygges ved at skabe et netværk med og omkring eleverne ved at have fokus på, hvordan alle bidrager til fællesskabet ved at have fokus på, hvordan alle har ansvar for at udvise respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Hvis der opstår mobning, er det et problem i fællesskabet, og det er i det fælles miljø, at årsager og løsninger skal findes. Mobning er et symptom på, at fællesskabet ikke fungerer. Det er aldrig et enkelt barns skyld – uanset om man er den, det går ud over, eller om man er den, der deltager.

På Husum Skole holdes der ”klassemøder” i alle klasser ud fra et koncept, hvor eleverne lærer at tale med hinanden om, hvad der rør sig i det enkelte barn og i gruppen som helhed. Eleverne får igennem disse gruppedrøftelser/møder redskaber til at give og tage imod både ros og ris, men vigtigst lærer de at lytte til hinanden og have respekt for hinandens perspektiver, oplevelser og følelser. Igennem dette arbejde sikres et trygt, respektfuldt og godt fællesskab, der er den bedste betingelse for et godt læringsmiljø for alle børn, og hvor risikoen for mobningen minimeres.

I børnehaveklasserne er der oftest to uddannede pædagoger sammen med børnene. I 1. - 3. klasse er der tilknyttet en skolepædagog til hver klasse, som også er pædagog på den KKFO, som eleverne i klassen går på. Klassepædagogen er med i undervisningen for at understøtte elevernes læring og trivsel og er også med til at skabe en glidende og tryg overgang fra skole til KKFO.

I de store klasser (6. - 9. klasse) afholdes der flere årlige fokus- og feedbacksamtaler mellem lærerne og eleverne. Her får alle elever mulighed for at sætte nye mål, fortælle hvad der er svært, hvad der går godt, og hvad deres drømme for fremtiden er. Dette for at sikre, at alle elever bliver set og hørt. 

I frikvartererne er der altid gårdvagter til at føre tilsyn med eleverne. De er nemme at finde, for de har gule veste på. Mandag, onsdag, torsdag og fredag er der derudover legepatrulje i det store frikvarter. Legepatruljen er pædagoger fra KKFO´en, som eleverne i de mindste klasser kender både fra klassen og fra fritiden, og som arrangerer forskellige lege med børnene. Ingen skal føle sig alene i et frikvarter – alle er velkommen i en leg. Legepatruljen har orange veste på, så de er også nemme at genkende.

Digitale medier og devices fylder mere og mere, og derfor har skolens lærere og pædagoger stort fokus på at undervise i digital dannelse, god netetik og rettigheder. Da digitale medier rækker langt udover skoledagen, så er der også et tæt samarbejde med skolebestyrelsen om at få inddraget forældrene, da det er et fælles ansvar at sørge for, at børnene kan færdes trygt i den digitale verden. 

Som elev eller forælder er man altid velkommen til at kontakte skolens personale eller ledelse, hvis man oplever, at der er ”noget galt”. Sammen skal vi nok finde løsninger.

Er et barn i mistrivsel vil skolens lærere udarbejde en handleplan, i samarbejde med eleven og elevens forældre, der kan bedre trivslen. Første skridt vil oftest være et møde med forældre, lærere og evt. afdelingsleder. Afhængigt af problemets karakter, inddrages ressourcepersoner på skolen. Ofte vil man opnå enighed om at etablere et netværksmøde, hvor skolens skolesocialrådgiver er tovholder på en interviewform, der afdækker problemets omfang, men som også afdækker potentialer for, hvordan man kan arbejde videre sammen. Her kan der tages beslutninger om at inddrage andre aktører fx psykolog, sociale tilbud eller inklusionsteamet.

Er der tale om enkeltepisoder, vil skolens lærere eller pædagoger oftest være de nærmeste til at gå i dialog med elevgruppen i klassen.

Alt ovenstående skal være med til, at alle børn oplever trygge fællesskaber, og at der bliver taget hånd om mobning på Husum Skole, hvis dette opstår.