Herlige Husum Skole er på den ene side en ganske almindelig folkeskole i Københavns Kommune. På den anden side mener vi, at vi har rigtig meget at byde på og derved er lidt særlig! Skolen blev bygget i 1930 som en af byens første aulaskoler. Denne røde funkisbygning er, med sin centrale og synlige placering i Husum, et blikfang, der gerne skal give vores børn en god følelse i maven, fordi det netop er deres skole!